Foreningens historie

De første Shire heste man kendte til i Danmark var Cirkus Schumanns tre hingste som Katja Schumann gav opvisning med i halvfjerdserne, disse hingste var om vinteren opstaldet hos Jette Hjort ved Hjardemål Klit.

 

Her fattede Geoge Agesen, Højbjergvej 7, 7742 Vesløs stor interesse for disse hingste og købte i 1983 den ene hingst. De to sidste blev solgt til Tyskland. Geoge Agesen importerede i 1983 14 Shire hopper fra England. En af disse hopper døde få dage efter hjemkomsten. Hopperne skulle føres til hingsten fra Cirkus Schumann, men hingsten havde været under stærk dressur og kunne derfor ikke lære at bedække.

 

Geoge Agesen købte i efteråret 1983 en ny hingst fra England. Edingale Prince Albert 1 år gammel. Edingale Prince Albert startede med bedækninger sommeren 1984 og de første Shire føl blev født sommeren 1985.

 

Geoge Agesen besluttede i 1986 at sælge alle Shire hestene og de blev solgt til følgende: Kurt Højer, Birgitte Kragh, Annemette Skov Hansen, Jens Pedersen og Ole Andersen.

Disse personer startede sammen med Lars Kruse og Berit Foreningen for Shireavl i Danmark d. 19 august 1987.